Driftsassistent søges til GoCollective Bus A/S
Vil du være med til at sikre en effektiv og stabil drift i GoCollective Bus A/S?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig – måske er du vores nye driftsassistent.
En af de vigtigste opgaver i vores drift er at yde en professionel og nærværende service til mange forskellige kunder – blandt andet chauffører, ledere, værksted og Movia.
Vi søger en driftsassistent til vores drift i Storkøbenhavn. Du bliver en del af et team, som i fællesskab arbejder for at sikre den daglige driftsafvikling i henhold til Movias krav.
Om jobbet
Som driftsassistent får du en alsidig rolle med følgende opgaver:
- Overvågning af busdriften i Storkøbenhavn samt dokumentation af alle hændelser
- Håndtering af driftsmæssige problemstillinger, herunder omlægning af trafik, ved at følge gældende procedurer og standarder
- Servicering af chauffører gennem aktiv dialog, information og kommunikation
- Overvågning og kontakt til chauffører vedrørende rettidighed, herunder kontrol af fremmøde, afgangs- og ankomsttider
- Koordinering af driften ved at prioritere ressourcer fornuftigt og arbejde proaktivt
- Præcis og faktabaseret sagsbehandling samt dokumentation af hændelser i døgnrapporter efter driftsstandarder
- Løbende kontakt med værksted, samarbejdspartnere, kunder og leverandører
- Besvarelse af kundehenvendelser og sagsbehandling af aktuelle problemstillinger
Da vores busser kører alle ugens dage året rundt, vil weekend og helligdagsarbejde også forekomme.
Om dig
- Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bred – det vigtigste for os er, at du har blik for det menneskelige aspekt
- Du trives med service og kommunikation og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du kan udtrykke dig tydeligt på dansk i skrift og tale, og du har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
- Du er god til at observere og formidle information, har god geografisk stedsans og evner at skabe overblik
- Du arbejder struktureret og træffer fornuftige beslutninger, også når arbejdspresset er højt
- Du trives med at lægge det daglige puslespil i en travl driftsorganisation, og du gør det med et smil og med blik for, at det handler om at transportere mennesker
- Da vi har mange forskellige busser, herunder de nyeste elbusser, ser vi gerne, at du er nysgerrig og har en god teknisk forståelse
Om os
Vi er en effektiv afdeling, der får busserne til at køre til tiden. Sammen koordinerer vi buschauffører og busser, så vores kunder får en tryg og god rejse. Arbejdsdagen kan være hektisk, men vi løfter i flok, støtter hinanden og får de løse ender til at gå op i en højere helhed.
Vi hylder godt humør og holder fokus på at finde løsninger, så alle kommer godt med videre.
Om GoCollective
I GoCollective er vi sammen om rejsen. Med cirka 2.000 medarbejdere fordelt i hele landet arbejder vi for god og sammenhængende kollektiv trafik. Vi driver busser, tog og havnebusser – og har gjort det i mere end 20 år.
Som landets største private operatør med mere end 80 forskellige nationaliteter ansat er vi en vigtig vidensaktør i den politiske arena, og vi deler gerne ud af vores erfaring. Vores forskellighed er vores største styrke, og hver dag går vores medarbejdere på arbejde med engagement, ansvarsbevidsthed og stort kundefokus. Dét er kendetegnet for GoCollective.
Du er velkommen til at læse mere om GoCollective på www.GoCollective.dk
Sådan kommer du videre
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Transition Manager Elfat Zeciri på mail elfat.zeciri@gocollective.dk
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV via nedenstående link senest d. 6. april 2026.
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så du kan med fordel søge allerede i dag.
Vi forbeholder os retten til at ansætte inden fristens udløb.
Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der kommer ind via linket.