Erfarne undervisere til dansk som andetsprog søges til UCplus København

Vil du undervise international arbejdskraft i dansk hos UCplus?
 
UCplus - Sprogcenter København har netop genvundet en kontrakt med Københavns kommune og søger endnu et par erfarne undervisere til dansk som andetsprog. Undervisningen foregår mellem 9 og 12 og kl. 17 og 19.35/ 21.30 i hverdage eller lørdage kl. 9.00-12.30. Vi er åbne for både deltids- og fuldtidsstillinger.

 

Målgruppen er voksne udlændinge, der arbejder eller studerer i København. Undervisningen foregår hos os i København centrum  eller forlagt på virksomheder og uddannelsesinstitutioner i byen.

 

Vi tilbyder:

•    Fællesskab med dygtige og engagerede kolleger i UCplus
•    Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi nørder sprogtilegnelse, didaktik og pædagogik
•    En god opstart via vores mentor- og onboardingprogram
•    Et uformelt og positivt miljø, hvor alle får mulighed for at bidrage
•    Løn og ansættelsesvilkår ud fra overenskomst med Uddannelsesforbundet

Vi forventer at du:

•    Har erfaring med at undervise i dansk som andetsprog på Danskuddannelse 2 og/eller 3
•    Selvstændigt kan tilrettelægge et sprogundervisningsforløb
•    Underviser ud fra et kursistinddragende og funktionelt sprogsyn, fx taskbaseret og via Cooperative learning.
•    Har erfaring med at teste og/eller visitere
•    Kan undervise igennem digitale redskaber og har erfaring med Teams eller lignende.
•    Har en uddannelse inden for sprog på min. bachelor niveau, fx cand.mag. eller folkeskolelærer (et lovpligtigt krav)
•    Har en efteruddannelse i dansk som andetsprog (DAV’en)
•    Har lyst til at lære nyt, bidrage med din viden og indgå i fælles udvikling.
•    Har godt humør og let ved at danne relationer.
 

Sådan kommer du videre

Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så du kan med fordel søge hurtigt via linket "Ansøg nu", og senest den 24. februar 2026.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Sprogcenterchef Mette Lherbier på mel@ucplus.dk - tlf. 22704226. Vi glæder os til at møde dig.

Ansøgningsfrist:  24. februar 2026
Arbejdstid:  Fuldtid
By:  København
Adresse:  Gyldenløvsgade 11, 1600 København K
Kontaktperson:  Mette Lherbier
Kontakt E-mail:  mel@ucplus.dk

Hjemmeside:
https://UCplus.dk