VAT & Tax Manager til GoCollective Holding A/S

Vil du spille en nøglerolle i en vækstorienteret koncern og sikre, at vores moms-, afgifts- og skatteforhold er robuste, korrekte og forretningsunderstøttende?
Så har vi jobbet til dig.
Lige nu søger vi en skarp og engageret VAT & Tax Manager, der brænder for compliance, optimering og tværfagligt samarbejde.

Dine primære opgaver

Som VAT & Tax Manager får du ansvaret for at sikre korrekt håndtering og udvikling af koncernens moms-, afgifts- og selskabsskattemæssige forhold
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Sikre, at koncernen til enhver tid overholder gældende moms- og afgiftslovgivning
  • Korrekt og effektiv opgørelse samt indberetning af løbende moms- og afgiftsangivelser, herunder pro rata (splitmoms) og lønsumsafgift i samarbejde med bogholderiet
  • Løbende optimering og videreudvikling af koncernens moms- og afgiftsmæssige struktur
  • Sparring og tæt samarbejde med forretningen om moms- og afgiftsmæssige problemstillinger
  • Sikring af ajourført Transfer Pricing-dokumentation (local files) for alle danske selskaber
  • Udarbejdelse af skatteopgørelser for alle selskaber i GoCollective-koncernen til kvartalsvis intern skatterapportering samt årlig Local GAAP-rapportering
  • Udvikling og vedligeholdelse af modeller til rapportering og controlling af moms og lønsumsafgift
  • Håndtering af dialog med Skattestyrelsen, herunder i forbindelse med kontrolbesøg

Succeskriterier inkluderer:

  • Rettidig og korrekt indberetning af moms, lønsumsafgift og øvrige afgifter
  • Rettidig og korrekt intern skatterapportering årligt
  • Rettidig indberetning af selvangivelser
  • Rettidig udarbejdelse og indberetning af Transfer Pricing-dokumentation

Om dig

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med moms- og afgiftsområdet og trives i et miljø, hvor detaljer og deadlines er afgørende for succes.


Faglige kvalifikationer:

 

Du har en:

  • Solid erfaring med hands-on compliance inden for moms og lønsumsafgift
  • God grundlæggende viden om selskabsskat, herunder opgørelse af aktuel og udskudt skat
  • Stærk systemforståelse – gerne erfaring med SAP S/4HANA og Microsoft Office, især Excel

 

Desuden er taler og skriver du flydende dansk og engelsk.


Personlige kompetencer:

 

Du er:

  • Struktureret, analytisk og metodisk med fokus på kvalitet
  • Målrettet og resultatorienteret
  • Hands-on og teamorienteret med lyst til at dele viden
  • Udadvendt og relationsskabende på tværs af organisationen

 

Desuden besidder du gode formidlings- og kommunikationsevner

Vi tilbyder

Hos GoCollective får du en unik mulighed for at præge vores skattemæssige set-up og arbejde bredt med både drift og udvikling.

Du får:

  • En central rolle i en ambitiøs og moderne koncern
  • Stor grad af selvstændighed og mulighed for at udvikle området
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Gode personaleforhold og attraktive ansættelsesvilkår

Om GoCollective

I GoCollective er vi sammen om rejsen. Med vores ca. 2.000 medarbejdere fordelt i hele landet arbejder vi for at skabe god og sammenhængende kollektiv trafik. Vi driver busser, tog og havnebusser – og har gjort det i mere end 20 år.


Som landets største private operatør med mere end 80 forskellige nationaliteter ansat er vi en vigtig vidensaktør i den politiske arena, og vi deler gerne ud af vores erfaring. Vores forskellighed er vores største styrke, og hver dag går vores medarbejdere på arbejde med engagement, ansvarsbevidsthed og stort kundefokus. Dét er kendetegnet for GoCollective.
 

Du er velkommen til at læse mere om GoCollective på www.GoCollective.dk  

Sådan kommer du videre

Vi ser frem til at høre fra dig, så send gerne din ansøgning og dit CV via linket ”Søg stillingen”.
Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der kommer ind via linket.

 

Vi læser ansøgningerne løbende, så du kan med fordel søge hurtigt og senest den 26. februar 2026.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Financial Controlling & Accounting Pia Haugsted på mail pia.haugsted@gocollective.dk eller på telefon 22 76 17 10.


Ansøgningsfrist:  26. februar 2026
Arbejdstid:  Fuldtid
By:  Kastrup
Adresse:  Skøjtevej 26, 2770 Kastrup
Kontaktperson:  Pia Haugsted
Kontakt E-mail:  pia.haugsted@gocollective.dk
22761710

Hjemmeside:
www.gocollective.dk