GoCollective Bus A/S søger Operational Supervisor
Vil du være med til at sikre en effektiv og stabil drift i en virksomhed?
GoCollective Bus i Gladsaxe søger en selvstændig Operational Supervisor, som kan sikre den daglige drift af vores busser, så passagererne får gode oplevelser, og driften forløber i overensstemmelse med de opstillede planer og indgåede kontrakter.
Om jobbet
Som vores nye kollega får du en alsidig rolle med ansvar for ”her og nu”-beslutninger i forhold til den aktuelle driftssituation.
Desuden får du ansvar for at sikre fortsat gode og solide relationer til chauffører, værksted, driftsovervågning, trafikselskaber og øvrige interessenter.
Du vil indtage en alsidig rolle med både tekniske og praktiske arbejdsopgaver og få ansvar for at levere professionel, nærværende og imødekommende service.
Dine opgaver spænder bredt – fra planlægning, koordinering og vedligeholdelse, og du bliver en del af et stærkt team, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt.
Stillingen refererer til Head of Operations East.
Du skal trives med at have det fulde ansvar for din afdelings drift og med at arbejde en del alene og meget selvstændigt.
Om arbejdsopgaverne
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a:
- Dag-til-dag vagttildeling
- Kommunikation og udarbejdelse af diverse informationsmateriale til chaufførerne
- Informering af chauffører om eventuelle driftsændringer samt opfølgning på disse
- Opfølgning på nøgletal og iværsætte korrigerende handlinger
- Opfølgning på sygefravær, skader, arbejdsmiljø og trivsel
- Løbende kontakt med værksted, klargøring, samarbejdspartnere og leverandører
- Etablering af gode forbindelser samt samarbejde med Movia og kommuner
- Opfølgning på kundehenvendelser
- Kontrol af EU-kvalifikationsbevis, førerbevis og kørekort
- Skadesopfølgning
- Ledervagtordning
- Rekruttering og afskedigelse
Om dig
Ud over at du er selvstændig og ansvarsbevidst og har fokus på samarbejde, forventer vi at:
• Du har erfaring med personaleledelse – Dette er et absolut krav
• Du er åben, og ved at kommunikation er en vigtig del af god ledelse
• Du har et godt overblik og er god til at træffe hurtige og fornuftige beslutninger
• Du kommunikerer tydeligt og forståeligt i både skrift og tale
• Du har forståelse for arbejde med de faglige repræsentanter og overenskomster
• Du sætter en ære i at nå dine KPI’er og dermed drive dine afdelinger med fokus på god og sund drift
• Du ansvarligt sikrer et godt arbejdsmiljø for dine chauffører.
• Du anvender IT ubesværet, og har let ved at sætte dig ind i nye systemer. Vi anvender Hastus som disponeringsværktøj
• Har kørekort til kategori B som minimum, og gerne til D(eller mod på at tage det)
Vi tilbyder:
Selvstændigt ansvar, daglige udfordringer samt en stor berøringsflade.
GoCollective er kendetegnet ved en flad organisationskultur med et højt drive og masser af humor. Her får du mulighed for at samarbejde med folk på alle niveauer. Løn efter kvalifikationer og erfaring.
Arbejdstid 37 timer om ugen. Som udgangspunkt i hverdagene i tidsrummet 7.00-16.00 tilpasset den enkelte.
Vi forventer opstart hurtigst muligt.
Om GoCollective
I GoCollective er vi sammen om rejsen. Med vores ca. 2.000 medarbejdere fordelt i hele landet arbejder vi for at skabe god og sammenhængende kollektiv trafik. Vi driver busser, tog og havnebusser – og har gjort det i mere end 20 år.
Som landets største private operatør med mere end 80 forskellige nationaliteter ansat er vi en vigtig vidensaktør i den politiske arena, og vi deler gerne ud af vores erfaring. Vores forskellighed er vores største styrke, og hver dag går vores medarbejdere på arbejde med engagement, ansvarsbevidsthed og stort kundefokus. Dét er kendetegnet for GoCollective.
Du er velkommen til at læse mere GoCollective på www.GoCollective.dk
Om os
Vi er en effektiv afdeling, der får busserne til at køre til tiden og koordinerer buschauffører og busser, så vi skaber glade kunder.
Arbejdsdagen er ofte hektisk, men vi støtter hinanden og får alle de løse ender til at gå op i en højere helhed.
Vi hylder godt humør og fokus på at få opgaverne løst så alle kommer med videre.
Sådan kommer du videre
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations East Jeanne Grosmann på mail jeanne.grossmann@gocollective.dk.
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV via nedenstående link senest 16. februar 2026.
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så du kan med fordel søge straks.
Vi forbeholder os retten til at ansætte inden fristens udløb.
Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der kommer ind via linket.