Finance manager til UCplus Skovlunde

Har du erfaring med bogholderi, regnskab og ledelse? Har du et naturligt kommercielt mindset? Ønsker du at videreudvikle både dig selv og økonomifunktionen?  Og vil du være en del af en rummelig virksomhed, som tager uddannelse og service til et helt nyt niveau? Så er denne stilling noget for dig!

 

Vi leder efter en Finance Manager der har flere års erfaring fra lignende stilling eller fra revision, som vil spille en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomheden. Du vil blive leder af et team bestående af én controller og 3 regnskabsassistenter, der sammen er ansvarlige for debitor kreditor og lønbogholderriet samt en studentermedhjælper. Yderligere er der en del finansopgaver, der varetages i moderselskabets danske shared servicecenter, Du vil referere til Finansdirektøren.

Vi tilbyder:

Du bliver det led, som binder regnskabsafdelingen sammen med strategi og forretningsudvikling hos finansdirektøren. Du er med til at sikre et stærkt regnskabsmæssigt fundament i et selskab i hurtig udvikling.

 

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Den daglige ledelse af bogholderiet og 5 medarbejderne
  • Ansvarlig for udarbejdelse af månedsregnskab, budgetter og forecast herunder fordeling af overhead cost og balancemodellering.
  • Økonomisk rapportering bl.a. Cash-flow og NWC-prognoser for selskabet
  • Sikre at vi altid lever op til gældende lovgivning, interne politiker og øvrig compliance
  • Sikre at den økonomiske performance altid er korrekt reflekteret
  • Indrapportering til myndigheder ex, STUK (undervisningsministeriet)
  • Revision
  • Deltage i digitalisering af regnskabsfunktionen

 

Derudover ønsker vi, at du har et særligt fokus på at deltage i, foreslå og implementere procesforbedrende aktiviteter – i bogholderiet såvel som på tværs af organisationen. Vi løfter nemlig i flok, hvorfor ovenstående opgaver også løses og prioriteres i samarbejde med finansdirektøren.  

Vi forventer at du har: 

  • Erfaring med bogholderi og regnskab
  • Erfaring med eller ambitioner om ledelse af et mindre team
  • Økonomisk baggrund (HD(R) eller lign.)
  • God systemforståelse og interesse for IT, herunder stærke Excel-kompetencer, meget gerne kendskab til Power Query og Power Pivot
  • Fokus på detaljer og kan holde flere bolde i luften uden at miste overblik
  • Sans for kvalitet, struktur, men kan også arbejde selvstændigt
  • Gode kommunikationsevner samt evne til at inspirere og skabe tillid og fortrolighed såvel internt som eksternt

 

Det er fordelagtigt, men ikke nødvendig at du har:

  • Erfaring med SAP eller SAP HANA
  • Erfaring fra uddannelsesinstitution
  • Erfaring fra mellemstore/store internationale virksomheder

Om UCplus

UCplus er et privat, landsdækkende uddannelsescenter med mere end 40 års erfaring inden for voksenuddannelse. Vi har over 12.000 kursister årligt og driver undervisning fra 12 faste lokationer, mobile rejsehold og online.

 

UCplus er en del af GoCollective (tidl. Arriva), Danmarks største private operatør af offentlig transport, ejet af den tyske kapitalfond Mutares. UCplus leverer:

  • AMU-uddannelser inden for transport, sikkerhed og vagt
  • Danmarks største sikkerhedsskole
  • Officiel danskuddannelse via kommunale kontrakter i 12 kommuner
  • Erhvervsrettede uddannelser i tæt samarbejde med erhvervslivet

 

Virksomheden er privat ejet og delvist offentligt finansieret og opererer under godkendte kontrakter fra Beskæftigelsesministeriet.

I 2024 opnåede UCplus Børsen Gazelle efter at have fordoblet omsætningen over fire år.

Sådan kommer du videre:

Vi ser frem til at høre fra dig, send din ansøgning og CV via linket ”Ansøg nu”. Vi læser ansøgningerne løbende, så du kan med fordel søge hurtigt, og senest den  21. juni Vi regner med at du starter i august eller september. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte finansdirektør Morten, Goldermann  på mail mogo@ucplus.dk

Ansøgningsfrist:  21. juni 2026
Arbejdstid:  Fuldtid
By:  Skovlunde
Adresse:  Mileparken 12A
Kontaktperson:  Morten Goldermann
Kontakt E-mail:  mogo@ucplus.dk

Hjemmeside:
https://UCplus.dk