Underviser med erfaring fra vagt- og sikkerhedsbranchen (timeansat)

Er du god til at lære fra dig? Har du erfaring fra vagt- eller sikkerhedsbranchen – og mod på at gøre en forskel for dem, der skal løfte branchen videre? Så er det dig, vi leder efter.

 

Vi søger en timeansat underviser til vores vagt- og sikkerhedskurser i Østdanmark – primært i Skovlunde. Har du en stærk relation til branchen, er det et plus – men vigtigst er, at du ved, hvad du taler om, og kan formidle det til andre.

 

UCplus åbnede i 2022 Danmarks første selvstændige vagtskole. Siden da er det gået stærkt. Derfor søger vi en ny kollega, der kan holde overblikket – også når tempoet er højt. Du bliver en del af et team med over 15 undervisere, der både brænder for deres fag og for at få kursister med forskellige baggrunde godt gennem forløbet. Vi hjælper hinanden og deler erfaringer.

 

Vi har faste lokationer i Skovlunde, Odense, Esbjerg og Højbjerg, men du vil primært være tilknyttet Skovlunde. Bemærk, at der er tale om en timeansættelse uden fast timetal. Vi har løbende brug for fleksible kollegaer, der kan træde til med kort eller lang varsel, når aktivitetsniveauet er højt.

Vi tilbyder:

• Et fagligt fællesskab med engagerede kolleger
• En arbejdsplads med lavt hierarki og højt til loftet
• Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med Uddannelsesforbundet
• En hverdag, hvor der er plads til grin – også når teknikken driller på Teams

Vi forventer at du:

• Har erfaring med – eller interesse for – at undervise i vagt- og/eller sikkerhedsfag
• Er tryg ved både klasseundervisning og online-undervisning
• Hurtigt kan sætte dig ind i nyt materiale og tænker i eksempler og praksis
• Har lyst til at lære nyt, dele din viden og løfte i flok
• Er til stede i rummet – både fagligt og menneskeligt
• Og ja… at du godt kan lide mennesker

Sådan kommer du videre

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV via linket "Ansøg nu" hurtigst muligt og senest den 1. august 2025. Vi læser ansøgningerne og holder samtaler løbende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Rune Riis-Larsen på rla@ucplus.dk

Ansøgningsfrist:  1. august 2025
Arbejdstid:  Timeansat
By:  Skovlunde
Adresse:  Tonsbakken 16-18, 2740 Skovlunde
Kontaktperson:  Rune Riis-Larsen
Kontakt E-mail:  rla@ucplus

Hjemmeside:
https://UCplus.dk