GoCollective Rail søger Warehouse Manager
Er du struktureret og driftsikker?
Brænder du for lager og for logistik?
Så har vi jobbet til dig!
Vores Warehouse Manager har fået nye udfordringer og derfor søger vi nøglepersonen, der kan være med til at sikre, at vores togværksteder i Varde og i Struer altid har adgang til de nødvendige reservedele, så vores togflåde på 59 tog kan holdes i stabil drift.
Om jobbet
Reservedele spænder bredt – fra motor- og gearkomponenter til elektroniske dele og forbrugsartikler som filtre og slanger. Rollen stiller derfor høje krav til overblik, planlægning og samarbejde på tværs af organisationen.
Du bliver en del af et team på tre medarbejdere, som varetager det daglige operationelle indkøb og lagerlogistik på vores værkstedslokationer i Varde og Struer.
Du får en central rolle i det tætte samarbejde med værkstederne, den tekniske afdeling, strategisk indkøb samt vores eksterne leverandører.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for lager/logistik.
- Har erfaring med lagerdrift og operationelt indkøb af tekniske komponenter.
- Trives både på værkstedsgulvet og i dialogen med eksterne leverandører.
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en hverdag med mange samtidige opgaver.
- Kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af fagområder
- Arbejder selvstændigt med dine ansvarsområder
- Mestrer dansk og engelsk – kendskab til tysk er en fordel, da mange leverandører er tysktalende
Vi kan tilbyde:
- En spændende og ansvarsfuld stilling i en solid og samfundsvigtig virksomhed.
- Et engageret og kompetent team med høj faglighed.
- Mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage
- Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
- Attraktive ansættelsesvilkår og konkurrencedygtig løn
Om os
Sammen om rejsen – GoCollective (tidl. Arriva) er Danmarks største private operatør inden for kollektiv transport med over 2.000 ansatte. Virksomheden er landets næststørste togoperatør efter DSB og en markant aktør inden for busdrift.
GoCollective har siden 2023 været ejet af den tyske kapitalfond Mutares, som overtog ejerskabet fra Deutsche Bahn. Siden indtræden på det danske togmarked i 2003 har
GoCollective vundet og genvundet togkontrakterne i Midt- og Vestjylland og driver i dag togtrafik frem til og med 2028 – herunder strækningerne Odense–Svendborg og Vejle–Struer.
Sådan kommer du videre
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link senest den 25. januar 2026.
Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der indsendes via linket.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og indkalder til samtaler undervejs – vi ser derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at ansætte før ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Engineering & Supply Chain Manager John O’Connor Jensen
Tlf.: 31 57 45 18
Mail: john.o.jensen@gocollective.dk