GoCollective søger dygtige reparatører til togværkstedet i Struer

Vil du være med til at skrue Danmark sammen?

GoCollective søger dygtige reparatører til værkstedet i Struer

Hos GoCollective handler det ikke bare om tog. Det handler om at få samfundet til at køre – bogstaveligt talt!
Har du hænderne skruet rigtigt på, og drømmer du om en hverdag med spændende udfordringer?
Så bliv en del af vores team og vær med til at vedligeholde de tog, der binder Danmark sammen.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en del af vores værksted i Struer, hvor vi arbejder med at holde vores togflåde på 59 togsæt i topform. Sammen sørger vi for, at togene er klar til deres næste rejse – både med planlagt vedligeholdelse og akutte reparationer. Vi arbejder i skiftehold, og vores værksted har åbent 365 dage om året.

 

Hvem er du?

  • Du elsker at arbejde med teknik – både det mekaniske og elektriske.
  • Du er nysgerrig og klar på at lære nyt (og vi sørger selvfølgelig for træningen).
  • Du er fleksibel, mødestabil og trives i et team.
  • Du kan læse og forstå instruktioner på dansk – og har du lidt engelsk eller tysk i bagagen, er det en bonus.

 

Hvorfor vælge os?

  • Gode kolleger: Du bliver en del af et engageret og erfarent team, der bakker hinanden op.
  • Læring på jobbet: Vi sørger for, at du får alle de færdigheder, du har brug for.
  • Indflydelse: Du får ansvar og mulighed for at påvirke, hvordan vi løser opgaverne.
  • Fremtidssikret arbejde: Hos os gør du en forskel for miljøet og samfundet.

Om GoCollective

Vi er Danmarks næststørste togoperatør med omkring 450 medarbejdere. Heraf er vi 50 håndværkere fordelt på 2 værksteder

en i Struer og en i Varde, der arbejder hver dag for at skabe en bæredygtig og sammenhængende kollektiv trafik. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og vi glæder os til at møde dig!

Er du klar til at komme med på rejsen?

Vi ser frem til at høre fra dig - send dit CV og en kortfattet ansøgning via linket "Ansøg nu".

Vi læser ansøgninger og indkalder løbende til samtaler - så tøv ikke med at indsende din ansøgning.
Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der kommer ind via linket.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Workshop Manager Kresten Møller på kresten.moller@gocollective.dk.

 

 

Ansøgningsfrist:  7. september 2025
Arbejdstid:  Fuldtid
By:  Struer
Adresse:  Remisevej, 7600 Struer
Kontaktperson:  Kresten Møller
Kontakt E-mail:  kresten.moller@gocollective.dk

Hjemmeside:
www.gocollective.dk