GoCollective Rail Service A/S søger Vedligeholdelsesingeniør (m/k/d)
Om jobbet
Vil du være med til at sikre flådens præstation og virksomhedens leverance til kunderne og ift. trafikkontrakten med Transportministeriet?
Hos GoCollective Rail Service A/S søger vi en Vedligeholdelsesingeniør, der vil spille en central rolle i vores tekniske afdeling og bidrage til at optimere vedligeholdelsen af vores togflåde.
Om dig
Vi søger en nøgleperson til vores tekniske afdeling i Varde, som vil udvikles til ekspert for vores Lint togsæt. Du vil arbejde tæt sammen med værkstedspersonale og vores Supply Chain/ Logistik afdeling. Vi leder efter en ”tung” teknisk profil, men forudsætter ikke lang erfaring i branchen – men vi forventer at du vil gerne oplæres i togteknik. Opgaver indeholder:
Dine hovedopgaver:
- Overvågning af togsættenes præstation og analyse af fejl
- Planlægning og styring af vedligeholdelsesaktiviteter
- Optimering af vedligeholdelsesprogrammet
- Obsolescence management og komponentudskiftning
- Ændringsstyring
- Modning og gennemførelse af tekniske projekter
- Udarbejdelse af arbejdsvejledninger og støtte til værkstedet
- Udarbejdelse af inspektionsrapporter og tekniske analyser
- Sikring af compliance ift. sikkerhedscertifikat og ECM-certificering
Vi forestiller os, at du har
- En teknisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende
- Første erfaringer med vedligeholdelse af ”tunge maskiner” og/ eller arbejde med teknisk dokumentation
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner, både på et højt teknisk niveau f.eks. når vi forhandler med leverandører, men også på værkstedsgulvet
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende stilling i en solid virksomhed
- En god kollegakreds hvor vi er ”sammen om rejsen” til at forbedre GoCollective’s vedligehold af togene
- En arbejdsplads med høj grad af ansvar og indflydelse
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage
Om GoCollective
Sammen om rejsen – GoCollective (tidl. Arriva) er Danmarks største private operatør indenfor kollektiv transport med over 2.000 ansatte. Virksomheden er landets næststørste togoperatør efter det statsejede selskab, DSB og er ligeledes en fremtrædende busoperatør. GoCollective har siden 2023 været ejet af den tyske kapitalfond Mutares, der overtog ejerskabet fra det tyske Deutsche Bahn. Vi har en flåde på 59 togsæt som vedligeholdes på vores værksteder i Varde og Struer.
Sådan kommer du med videre
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link senest den dato. Bemærk, at vi kun behandler ansøgninger, der kommer ind via linket.
Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende, så du kan med fordel søge straks.
For god ordens skyld skal du være opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at ansætte inden fristens udløb, som er 21. september 2025
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte John O’Connor Jensen, tlf. 3157 4518.